Tænk inden du vælger gastric bypass som fedmeoperation
december 24, 2010 29 CommentsTusindvis af danskere sidder i skrivende stund med et brændende ønsker om at blive godkendt til en gastric bypass fedmeoperation i det kommende år. Hvad de ikke ved, er at gastric bypass er efterfulgt af et væld af komplikationer og op til 2 % dør som følge af operationen, mens de resterende er livsnødvendigt afhængige af medicin, vitamin og mineraltilskud, hvis de ikke vil dø af mangelsymptomer, som følge af fedmeoperationen.
Gatric bypass er nemt! – sådan lader det til – og ganske vist, så har gastric bypass en dramatisk effekt på overvægten. Objektivt set, virker fedmeoperationen til at være, som sendt fra himlen til de svært overvægtige. Tænk at have været traumatiseret og hæmmet af sin fedme, hele sin barndom, ungdom og voksenliv, og bare efter 2 timer på operationsbordet, så vil ens liv være forandret totalt!
Vi lever i et samfund der er meget resultatorienteret. Vi vil gerne have resultater vi kan se og føle på – og en mand der taber sig fra 200 til 100 kg, det er umiddelbart en succeshistorie og et resultat der er til at tage og føle på. Selvfølgelig er der lige bekymringen om al den overskydende hud – men det har kirurgerne jo også vist, at de med deres glimrende kompetencer, kan tage sig af.
De praktiserende læger har mandatet til at indstille svært overvægtige til operationen. Men hensigten med den offentlige bevilling, er at kun de ekstremt overvægtige skal opereres, og først når de forud for fedmeoperationen har vist, at de er i stand til at holde en diæt og tabe en hvis % del af deres overvægt forud for deres gastric bypass operation. I sagens natur så er praktiserende læger kun mennesker. De offentlige og i særdeleshed de private praktiserende kirurgere der lavet gastric bypass indgrebet, har denne type operationer som en vigtig del af deres levebrød. Disse to faktum – de menneskelige læger og kirurgerne medoperation som levebrød, gør at vi de seneste år har set en stigende tendens til at flere og flere bliver fedmeopereret og får en gastric bypass. Også folk der slet ikke kvalificerer sig til denne type af operation. Mange svært overvægtige har en relation til deres læge, da der med fedme følger et væld af andre komplikationer. Lægen har indsigt i den overvægtiges mentale tilstand og generelle velbefindende, og bliver der så samtidig tigget og opfordret samt appelleret til lægens samvittighed, så er der en tendens til, at der bliver godkendt operationer.
Komplikationer
Vi hører ikke meget om komplikationerne ved en gastric bypass. Der foreligger ikke mange studier ved langtidsbivirknignerne og hvordan kan det så være, at sådan en operation overhovedet bliver godkendt i Danmark, der ellers er kendt for at have lange godkendelsesprocedurer. Svaret er simpelt. I de allermest svære tilfælde af overvægt, hvor overvægten karakteriseres som dødelig, reduceres dødeligheden med 40 % efterfølgende operation. Det er et tal der er til at forholde sig til. Ikke engang de bedste helbredelsesrater fra kræft kommer op i nærheden af 40 %.
Som nævnt i indledningen, så dør op mod 2 % af de fedmeopererede i den første tid efter operationen. Det skyldes sædvanligvis enten, indre læsioner der springer læk, hvor maveindhold m.m. løber ud i bughulen. Endvidere er det post operationelle stress hårdt for kroppen, og nogle fedmeopererede er i en så dårlig helbredstilstand, at deres krop siger fra på den konto.
Langtidsbivirkningerne er mange. I den typiske gastric bypass operation, bliver tolvfingertarmen og den første del af tyndtarmen forbigået. Tarmen starter ved mavesækken. Først kommer tolvfingertarmen, så tyndtarmen, siden tyktarmen og sidst endetarmen. Hver især har de deres egen helt unikke funktion. Tolvfingertarmen bliver jo forbigået i en gastric bypass.
I Tolvfingertarmen bliver galde tilsat fedtet der emulgeres. Formålet med emulgeringen er, at fedtet efterfølgende kan optages i tyndtarmen. Uden en tolvfingertarm kan kroppen altså ikke optage en stor del af fedtet. Det er meget kritisk, da flere af de essentielle og direkte livsnødvendige fedtopløselig vitaminer optages herfra. Endvidere bliver der tilsat forskellige enzymer fra bugspytkirtlen i tolvfingertarmen.
En del af tyndtarmen forbigås også ved en gastric bypass. Sammenlagt så får man alvorlige problemer med optagelsen af de fedtopløselig vitaminer som A, D, E og K vitamin. Endvidere så udvikler næsten alle opererede mangelsymptomer på B12 vitamin, og en stor del får problemer med optagelse af jern og Calsium, med efterfølgende blodmangel og knogledemineralisering til følge (knogleskørhed). Disse forhold gør at den fedmeopererede til tid og evighed er underlagt strenge krav til ekstra supplementering med diverse vitaminer og mineraler. Den opererede skal også være særdeles opmærksom på sit indtag af proteiner – kroppens byggesten, da der også let opstår mangel på disse som følge af en operation.
Statistik over hvor ofte de forskellige bivirkninger optræder i % ved de gastric bypass opererede.
- Proteinmangel: 11.9%
Blodmangel: 35%
Brok: 10%
Blokering af tarmene: 1.0%
Mavesår: 3.0%
Knogleskørhed efter 5 år: 53 %
Hæmorider: 4.3%
Acne: 3.5%
Natteblindhed: 3.0%
Død som følge af operation: op til 0.8%
Psykiske aspekter
I dag er det anerkendt at krop og psyke er stærkt forbundet. Vi ved at vores sindstilstand bestemmes af stoffer som serotonin, domain, noradrenalin, oxytocin og flere andre neurotransmittere. Mest kendt er Serotonin. Vi ved også at forhold som lys, motion og ernæring er 100 % vigtige for at en positiv serotoninbalance kan opretholdes. Dagslys, motion og optimal ernæring er ikke lige de faktorer der er mest optimale, hvis man sidder i en sofa med 150 kg’s overvægt dagen lang. Specielt ernæringen har en vigtig rolle. Her er det at de efterfølgende komplikationer ved gastric bypass spiller ind. Man fjerner kroppens mulighed for at optage flere vigtige og essentielle vitaminer og mineraler samt fedtstoffer. Ryger den positive balance i disse næringsstoffer, så går der først for alvor rod i psyken, og derfor ender rigtig mange med en depression efter de er blevet opererede. Statistikken siger ikke noget om, hvor mange der kommer sig oven på depression ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi eller hvor mange der reelt må ty til antidepressiv medicin som eneste udvej af depressionen.
Svært overvægt og det generelt at være utilfreds med sin krop, er en hård psykisk belastning. Når fedmen bliver så svær, at den implicerede får svært ved at deltage i almindelig aktiviteter som leg, gåture, job m.m. så er fedmen for alvor underminerende for livsglæden. En operation kan stå som lyset for enden af tunnelen, og for nogle er operationen også den sidste udvej, men det er ikke den endegyldige løsning. Hensigten med denne artikel er at få alle der overvejer en gastric bypass, til at tænke sig som en ekstra gang. Er du så svært og nært dødeligt overvægtig, at du vil udsætte dig selv og din krop for risikoen, samt efterfølgende livslange komplikationer? Har du slet ikke modet på at tage dig, hvis nu der fandtes en reel løsning uden om gastric bypass? Er man så presset at en fedmeoperation forekommer som eneste udvej, så bør man overveje gastric banding, gastric sleeving eller en af de andre fedmeoperationer der er fornuftige alternativer. Selvfølgelig fulgt skarpt op af sund kost og motion. Det er din krop – dit liv og din investering. Tror du ikke på at du kan tabe dig, så prøv eksempelvis 3 uger på Nupopulver. På den måde taber du dig 10-12 kg asap, og du vil, såfremt du gennemfører, opnå en behovskontrol, der gør det muligt for dig, at lave en reel kostomlægning der fører til et varigt og sundt vægttab hvor det er DIG der kan tage æren for sejren!
Related posts:
Forskning i overvægt og slankemidler, Info om vægttab og slankekure
Hej Jeg er en fyr på tidlidgere 173kilo der nu ved egen hjælp i form af motion og og kost omlægning har tabt mig over 70 kilo på 1½ år. Dette ser jeg som den nemme løsning, og som du skriver så er det mig jeg kan takke for at have tabt de kilo, og jeg er pavestolt og mit liv er blevet så meget rigere, ikke mindst i form af den respekt jeg møder fra venner og bekendte.
Jeg har ikke ladet mig inspirere af Lena H eller andre slankespecialister som lige skal tjene lidt mønt på de fede, men ren fornuft.
Min krop er mit livs fartøj
Hej Anders.
Det lyder virkelig flot. 70 kg på 1½ år er 4 kg i måneden, hvilken virkelig må have krævet en enorm indsats. Har du ikke været opereret eller fået lægeordineret medicin til at assistere dit vægttab. Jeg finder den slags succeshistorier MEGET interessante, og vil meget gerne høre nærmere fra dig, om hvordan du har båret dig ad med så flot et vægttab. Den “fede” del af Danmark har brug for nogle fyrtårne / flagskibe til at vise at det rent ud faktisk kan lade sig gøre at tabe sig med den rette indstilling.
I tjener jo ingen penge på denne type operationer.. Så kan godt forstå den store modstand! Men hvor har du dog de tal fra og skriver 2% dør det ene sted og ,8% et andet. Uholdbart og sølle..
Kære Nanna.
Jeg forstår udemærket godt din lidt spydige kommentarer, da du formentligt er persnoligt impliceret. Hvad angår godkendelse af kommentarer – så SKAL alle kommentarer godkendes manuelt inden de kan postes på boardet. Trods at vi har et antispam spørgsmål. Dette skyldes at særlige “botter” poster computergenerede links og nonsens som er særligt rettet mod wordpress sider, og hvis vi ikke havde en manuel godkendelse så ville vi få op mod 500 nonsensindlæg om dagen.
Hvad angår0,8 – 2 % dødsrater omkring gastric bypass, så skyldes det faktisk at der er noget uklarhed herom. Der findes 3 varianter af gastric bypass, hvoraf nogen er mere farlige end andre. Endvidere, så er det også svært at sætte finger på hvad det er der får en person ud i kritisk tilstand – selve operationen, efterfølgende komplikationer – eller de fatale helbredsmæssige konsekvenser en enorm overvægt alligevel ville medføre. Gastric bypass operation er jo oprindeligt tiltænkt sygeligt overvægtige personer – Folk der måske vejer 180 kg. Ikke folk der bare bærer rundt på 30 kg’s overvægt.
Sidst men ikke mindst vil jeg slå fast at slankepiller.eu laver lidt månedlige penge på diverse reklamer. Det er Adsense (google reklamerne) – samt bannerpladsen i toppen. Bannerplads i toppen + hvor der nu er hul til den er til salg for alle. Så hvis du gerne vil sælge reklame for gastric bypass operationer, så skriver du bare og vi aftaler en pris
Kære Nanna.
Du skriver “I tjener jo ingen penge på denne type operationer”.
Som jeg skriver i min tidligere mail, så tjener vi småpenge på at sælge reklameplads. Jeg beklager fejlen (0,8-2 %) og vil sørge for at vores skribenter for udredt forskellen på den ene eller anden måde i nærmeste fremtid. Vi KAN og kunne sagtens tjene penge på fedmeoperationer. Det er ikke os der ejer shoppen i der ligger bag topbanneret (24h7diet.com). Det er bare en virksomhed der betaler X kroner for at få lov at reklamere hos os om måneden.
Vi er en virksomhed der ejer en stribe domæner inden for forskellige emner. Vi er specialiserede i at levere nyhedsstof som læsere og google finder relevant. Des højere vi ligger på google, des flere klik får vores annoncører. Du kan sammenligne det med helt almindelig husstandsomdelt reklame. Des flere husstande reklamerne omdannes til, des mere salg genererer det i sidste ende. Vi har dog stadig til formål at levere eksakt og relevant nyhedsstof, og hvad angår gastric bypass operationerne, så har de også være en del under kritik i medierne på det sidste.
Synes ikke det er forkasteligt at der reklameres for slankepiller på denne side. SLankepiller er en industri lige så vel som operationer, og mange af de operationer der pt er på markedet er groteske og livsændrende. Vidste I fx at rigtigt mange mænd for forværrede potensproblemer efter en gastric bypass operation, og begge parter risikerer at komme til at lide af livslang depression, fordi de ikke kan optage de nødvendige fedtsyrer og vitaminer ordentligt, til at sikre en sund hjernekemi?
Synes faktisk det er ret fint, der reklameres for slankepiller på denne side. Jeg er lidt imod folk får foretaget en fedmeoperation, da dette kan være et farligt indgreb og kender folk, der fået det lavet. Problemet er ikke bare operationen, men at psyken ikke når at følge med når kiloerne rasler af. Har selv prøvet slankepiller i forbindelse med et vægttab og det har virket fint for mig sammen med den rette kost og motion.
Meget spændende at læse artiklen og følge med i jeres betragtninger. Jeg er medicinstuderende og lige pt i USA, hvor jeg arbejder på en fedmekirurgisk afdeling. De erfaringer, jeg har fået herovre, er hverken at procedurerne eller efterkomplicationerne er “problemet”, men i stedet patienternes attitude i forhold til de livsstils ændringer, der kræves for at kunne opretholde det ønskede vægttab. Faktisk er der mange, der tager på igen. Indstillingen til at omlægge ens spisevaner (f.eks. må man ikke drikke væske i forbindelse med måltider i resten af ens liv) samt tage vitamin og mineralsupplementer, som er yderst vigtigt, er der mange, der har problemer med. Maven kan stadig udvide sig og calorie-optaget i tarmen øges med årene. I USA lægges der stor vægt på at fortælle patienterne at en fedmeoperation kun er et “værktøj”, og det dermed er op til patienten selv at bruge det på en korrekt måde, og det kræver et stort arbejde! Motivationen skal være intakt – igennem hele livet. Desuden synes jeg at det er en voldsom operation set ud fra, hvor meget man ærlig talt går ind og “ødelægger” ens naturlige reaktion på mad og fordøjelse. Kost, motion og en general livsstils ændring må være en absolut første prioritet – det er meget lettere i længden.
@Maria
Og dette med, at gastric-bypassoperation kun “tvinger” den overvægtige til livsstilsændringer i en periode på 1-2 år, er måske forklaringen på, at så mange gastric-bypassopererede ophører med deres internetdagbog efter 2 år.
Vi hører meget om at GB er vejen til blivende stort vægttab for alle, men er det sandheden på sigt, det ved vist ingen!
Iøvrigt forbløffende at sundhedsstyrelsen ikke gennemtvang deres krav om database mhp f.eks 10-20 års observationsperiode – så man kunne se hvilken patientgruppe der havde størst gavn af us.
Har lige fået lavet en Gastic Bypass den 10. maj 2011.
Inden operationen fik jeg rigtig god vejledning og jeg vidste at jeg skal tage vitamin tilskud resten af mit liv og til lægen hver 3 mdr for at få B12 indsprøjte. Desuden er den madplan jeg skal følge fyldt med potein resten af livet.
Men mit problem lige nu er: Jeg har ikke tabt mig andet end 300gr på 18 dage. Jeg spiser efter en meget detaljeret madplan og alle andre der er blevet opereret har på nu tabt mellem 7-15 kilo. Så jeg håber mit vægt tab kommer når jeg kommer på almindeligt mad i næste uge.
Jeg fortryder ikke min operation. Jeg havde brug for denne operation, som en alkoholiker har brug for en antabus.
Jeg er også en af dem der har fået en GB. Jeg har tænkt meget på den uvisse del mht. mangel på både vitamin, protein og kalk, men jeg må sige at de folk der har stået for behandlingen har stor fokus på at holde øje med at tingene går som de skal.
Jeg fik tidligere en besked fra en læge om at de statistikker der er vist fra folk med svær fedme, har vist at når man kigger på et vægt tab over en 2 årig periode, så er der mellem 1-2% som faktisk vejer mindre, resten vejer igen det samme eller mere end ved udgangspunktet. Taget det i betragtning, så tror jeg mine odds for et langt liv, er langt bedre efter denne operation, end at fortsætte den kurs jeg havde før. Bare det at jeg ved at jeg har problemer med optagelsen af vitamin osv. gør at min tankegang omkring mad er meget anderledes end før. Måske skøre knogler, måske vitamin mangel, men det er alt sammen uvist. Det jeg ved, er at jeg slipper for søvnabnø, jeg er sluppet for min fremtidige dom mht. sukkersyge, jeg smadrer ikke ryg og ben og mit spejl snakker helt anderledes til mig i dag.
Til Mette: Keep up the spirit, det skal nok komme. Bare sørg for at blive ved med at spise ALT det du kan. Hvis du slækker på proteinerne, reducerer du din muskelmasse, som er din egentlige forbrændingsmaskine.
Hej alle
)
Jeg har siddet og læst alle kommentarer igennem, både de positive og de negative. Jeg vil i den forbindelse gerne bidrage til tråden.
Jeg blev selv opereret i oktober 2009, og har i alt tabt 40 kg. Min startvægt inden de 8%, som man skal tabe inden operationen, var 133,5 og jeg er 171 cm. høj, så det var en høj vægt. Jeg så det som sidste udvej, for jeg havde prøvet ALT og jeg var bare blevet større og større.
Operationen gik galt og jeg røg i narkose 2. gang pga. indre blødninger som de fik standset. Hjemme igen sov jeg konstant i en uge, hvor jeg kun var oppe for at spise når vækkeuret larmede.
Efterfølgende tabte jeg mig ca. 17 kg fra oktober (2009) til juni (2010) og så gik min vægt ellers bare i stå. Derudover blev jeg sygemeldt med en svær depression i februar og måtte stoppe på ønske uddannelsen.
I januar (2011)fik jeg nok. Nu skulle jeg F…. få gang i det vægttab, så i afmagt meldte jeg mig hos vægt konsulenterne og gav det en chance. Det gav skub i vægttabet og selvom jeg ikke følger deres principper 100 % (pga. en kronisk psykisk lidelse, spiser jeg sjældent kulhydrater) taber jeg mig nu stille og roligt.
Jeg er super glad for mit vægttab, og jeg forsætter de nye vaner til jeg er nede på ca. 70 kg. og selvfølgelig også bagefter for jeg skal ikke ende på 133,5 kg. igen…
Det skal også nævnes, at jeg siden februar 2010 har gået til psykolog, hvilket jeg selv har betalt.
I dag er jeg på 90,4 og jeg motionere næsten hver dag. Jeg spiser komplet anderledes end før operationen – generelt er der ikke mange af de gamle vaner tilbage.
Det jeg vil med denne kommentar er, at fortælle hvordan et forløb på næsten 2 år kan se ud når tingene går galt. Jeg vil vove den påstand at havde jeg fået hjælp af en psykolog INDEN operationen så havde jeg ændret adfærd og dermed tabt mig, uden operation. Min massive overvægt har været psykisk betinget og det ændrer en operation ikke på. Jeg åd (ja det lyder ikke pænt, men mængden jeg kunne omsætte var enorm – især hvis jeg var, ked, skuffet, sur, deprimeret osv.)
I dag sidder jeg så med de store spørgsmål som artiklen omtaler – hvad med fremtiden..?
Jeg hverken kan eller vil klandre systemtet (jo lidt) for at have opereret mig, men jeg valgte operationen fordi jeg ikke så anden udvej, og desuden havde jeg ikke råd til psykologhjælp selvom min veninde blev ved med at sige at jeg skulle give det et forsøg!!!
Havde jeg fået bevilget hjælp til psykologhjælp og ikke “bare” fået bevilget en operation der dengang kostede det danske system ca. 112.000 kr., havde jeg tabt mig pga. ændret adfærd (pga. selvindsigt), og IKKE pga. af operationen. Mit håb er, at folk vil bruge mindst et halvt år på psykologhjælp FØR de lægger sig under kniven. Man skal huske at man IKKE er blevet fed på 1-2 måneder og man bliver heller ikke tynd ved at knibse med fingerne. Tag den tid der tager så hovedet kommer med. Nyd de mange sjove oplevelser undervejs og beløn dig selv.
Det der har hjulpet mig allermest er, at jeg ikke længere føler mig snydt, når jeg siger nej til noget chokolade eller lignende, for det gør absolut intet godt for min krop. Følelsen af snyd var næsten altoverskyggende og ødelæggende, så da jeg fik vendt det på hovedet og indså at jeg faktisk måtte spise alt det junk jeg ville, men at jeg ALDRIG ville nå mit mål hvis jeg levede af det, så fik jeg det ændret. Idag har jeg et mere normalt forhold til junk. Jeg spiser stadig en lille burger eller tager et bette stykke chokolade, for leve vil jeg, men det er langt fra hver dag og jeg nyder det nu, istedet for at banke mig selv i hovedet med adskillige nedgørende kommentarer omkring min svage ryggrad… Livet skal nydes, trods kost ændring og det kan sagtens lade sig gøre hvis du tager én ting af gangen ;o)
Gav det mening…????
Jeg overvejer pt. en operation og har også kontaktet min læge mht det. Jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke benytter gastric binding i stedet for gastric bypass. Ved denne metode forbigåes tolvfingertarmen ikke…
Jeg vil desuden lige påpege at det da ville være fuldstændig idiotisk, hvis en slankepilleside IKKE talte imod en operation…
Nu taler vi jo ikke MOD alle operationer, men specielt gastric bypass er vi bekymrende for. slankepiller.eu tjener lidt penge på affiliate salg af slankepiller, men basalt set forsøger vi at have en fornuftig og objektiv tone.
Gastric banding har mistet sin popularitet, fordi at det åbentbart er lykkedes flere af de opererede at spise så meget at de har ødelagt forsnævringen og entetn sprængt den, eller fået efterfølgende komplikationer.
Operationen hvor man får indsat en ballon i mavesækken er nok den vi er mest tilhængere af pt. i forhold til operationer.
Ved Gastric Binding har man fundet ud af at mange snyder (sig selv) ved at drikke under måltidet, således at maden glider nemmere forbi bindingen, og derved ophæver indsnævringens virkning. Ved bypas er der ingen slinger i valsen for den kan ikke snydes.
Har iøvrigt lige fået dato for min GB (16 nov) og glæder mig rigtig meget. Dels for at få et lettere liv men så sandelig også for at slippe af med min søvnabnø. Tænk jeg kommer til at kunne vågne om morgnen frisk og veludhvilet. Det er sq lige før reduktionen af min vægt er noget sekundært. Efter egen mening ;o)
Bare en lille kommentar. Jeg er 38 år, fik en gastric bypass den 14/9 2006, har tabt 60 kg og holder vægten stabil. For mit vedkommende er det de bedste 104000 kr´, jeg nogensinde selv har brugt. Det kan godt være, at jeg skal tage ekstra vitaminer og mineraler dagligt, men min livskvalitet er forbedret mange gange. Kan mange flere ting idag, kan gå med rank ryg igen… En god investering i mit liv…
Hvilke forudsætninger har denne side, for at hælde mere til en operation en anden – har denne side nogle faglige kompetente mennesker til at debatere om emnet eller er det bare ud fra et kommercielt synspunkt og ikke mindst en mavefornemmelse.?
Nuuu må jeg også blande mig! Altså jeg er en kvinde på 31 med en bmi på 43! Jeg har været overvægtig HELE mit liv, har prøvet ALT! Og i dag har jeg aftalt tid til forundersøgelse på en privatklinik! 65.000 for en GB-OP. Jeg er overbevist om at det er det helt rigtige valg for mig!Respekt for de overvægtige der SELV kan tage kampen, men jeg ser ikke mig selv som en taber fordi jeg søger hjælp via en GB! GB er for mig et værktøj… kampen skal jeg stadig selv kæmpe!
)
Er helt enig i man ikke skal se GB som en løsning der står alene! Er også enig i at den eneste holdbare vej af med kiloerne 4 ever er sund kost og motion (og UDEN slankepiller eller nupo pulver!!!!)Hvilket i min verden er meget værre en en GB-op! Nå men ville bare lige af med det her, ser frem til min OP og skal nok give det en skalle både nu og efter ifht sund kost og motion:) PS. uvidenhed fører ofte til fordomme!
Jeg vil på det kraftigest advare mod GB-op, da jeg lige har mistet min mor pga sådan en operation. Operationen blev foretaget på et privat hospital hvor hun selv betalte operationen, det viste sig at tygtarmens syninger ikke holdte og der løb derfor maveindholdet ud i bughulen, hun henvendte sig til hospitalet hvor hun bleb opereret, de tog en blodprøve og mærkede på maven, hun blev sendt hjem dagen efter. Den efterfølgende nat tiltog smerterne og hun blev syet sammen på et offentligt hospital, det var desværre for sent, hun døde dagen efter af blodforgiftningen.
Lægen der havde opereret hende, havde fortaget 1000 operationer, måske han skulle have nøjes med de 200 og taget det mere alvorligt. Jeg mener der er gået for meget industri og discount i privathospitalerne, regningen bliver sendt videre til det offentlige, man har fået den operation man har betalt for, og det inkludere ikke komplikationer som kræver en mere detaljeret undersøgelse. Jeg har forståelse overfor dem der vælger denne løsning, men forbered jer på at sige farvel til livet inden du ligger dig under kniven.
Nu blander jeg mig !
Jeg fik en Gastrisk Bypass på Hamlet for 1 år siden, har tabt 56 kg, 9 kg mere end jeg skulle, mit bmi er nu 22, jeg vil gerne tabe 4 kg mere så er jeg nede på 65 kg, som jeg gerne vil, det skal lige med at jeg er 178 cm høj, 43 år & har født 3 børn, den GB er det bedste jeg har gjort for mig selv i hele mit liv & jeg ville gøre det hele om igen, det er ikke en nem løsning, men det var den rigtige for mig.
Gastric bypass er farligt.
Har en bekendt som har/haft mange komplikationer heraf.
Jeg er ret skarp når jeg siger at overvægt ikke kommer snigende som en tyv om natten, den er man selv ansvarlig for, og man kunne jo selv have grebet ind inden det kom så langt.
Min bekendt ligger nu i respirator med en Herpes infektion i hjernen pga. nedsat immunforsvar, følge af indgrebet, og mangel på diverse vitaminer og mineraler.
DEt er for nem en løsning at lade sig operere, har man spist sig en overvægt til må man også arbejde sig ud af den igen.
DEt er dyrt for samfundet med disse operationer og alle de komplikationer som følger i kølandet.
har fået lavet gb operation for 3 år siden.og er gået fra 150 til 70 kg.genkende slet ikke det mønster du skriver om.få taget blodprøver hver år og alle tal er flotte.man kan jo osse se på konsekvensene ved overvægt sukkesyge osv.eller være på evig slankekur .er heller ikke for sundt.
jeg har tabt mig omkring 15 kg flere gange, det tager ca 3 mdr, men hver gang jeg bare går lidt af sporet, så kan jeg tage det hele på igen efter nogle få uger!
hvordan er det med nupo kuren, er det så for resten af livet, eller holder man vægten efter man har tabt sig??? jeg er selvfølgelig klar over at man også skal kunne styre sig selv
Hej jeg har selv fået operaionen i januar 2011.
I skriver “Hvad de ikke ved, er at gastric bypass er efterfulgt af et væld af komplikationer og op til 2 % dør som følge af operationen, mens de resterende er livsnødvendigt afhængige af medicin, vitamin og mineraltilskud, hvis de ikke vil dø af mangelsymptomer, som følge af fedmeoperationen.”
Vil gerne sige at jeg INGEN komplikationer har, så det er altså ikke ALLE der har nogen problemmer.
Den livsnødvendige medicin i snakker om, består af en vitamin, kalk og jern pille hverdag. Som mange folk alligevel spiser hverdag (eller burde.
Operationen er den bedste beslutning jeg har taget.
Ja der er en lille procent der desværre dør efter operationen. Men langt flere ville være døde hvis de ikke havde fået operationen pga. fedme.
Jeg ville heller tage cancen og håbe jeg ikke var en af de få uheldige, end risikere at dø af min overvægt.
Kan fortælle at jeg er gået fra en bmi på godt 50 til en bmi på 25.
Hilsen Tina
En af de bedste destinationer for gastric bypass i udlandet, er Litauen. All-inclusive, billigt gastrisk bypass (www.nordbariatric.com/da/gastric-bypass-pris) er ikke den eneste grund til at overveje at gøre kirurgi i vores klinik. Erfaren kirurg, der har gjort mere end 1.000 gastrisk bypass operationer, og taler flydende engelsk og svensk, samt moderne klinik. Læs mere her – www(.)nordbariatric(.)com/da
Jeg blev opereret for snart 2 år siden, i August 2010. Dengang vejede jeg 141, og havde tabt 15kg inden operationen, så jeg min vægt før alt det var altså 156kg. Idag vejer jeg nok 88-89kg, dvs jeg har tabt næsten 70kg. Operationen for mig har været livsnødvendig, og det er det bedste valg jeg har taget i mit liv. Dog er jeg bange for det der folk snakker om at tage på igen? Det lyder som om alle er helt sikre på at det kommer til at ske? Oven i det kan jeg også spise mere end jeg plejede, og det gør mig urolig. Jeg ville egentlig bare høre, om man evt kunne vænne sin mave til igen at spise utrolig lidt, for jeg vil for alt i verden ikke tage på igen. Alle de der senere komplikationer bekymre jeg mig ikke så meget om. Jeg skal bare ikke tage på igen. Så kunne virkelig godt bruge nogle relevante svar, evt fra nogen som har været i samme.
Jeg var helt nede på 86kg på et tidspunkt, men pludselig tog jeg lige 2-3kg på. Det kom seriøst ud af det blå! Og nu render jeg rundt med en konstant bekymring for om jeg tager på igen.
Er forresten 21år og er 186cm høj
Det skal lige siges, at min operation er en Gastric Bypass.
Uha uha, jeg sidder da og bliver lidt angst nu. Jeg fik en gastric bypass for 2 år siden. Som I nok ka regne ud, døde jeg ik under operationen. Men jeg ka næsten konkludere ud fra jeres indlæg, at jeg er med det ene ben i graven allerede. Sikke noget vrøvl!
Hej Christina.
I stedet for at forholde dig udelukkende subjektivt, til DIN case, så kunne det jo være utroligt spændende at høre hvilke erfaringer du så har med gastric bypass operation. Altså hvilke bivirkninger du reelt har oplevet, og hvor meget du har tabt. Hvordan du vurderer operationen i sin helhed.