Fedmeoperation eller slankepiller
oktober 12, 2010 5 CommentsHer vil du kunne læse om de gængse fedmeoperationer, og sidst en opsummering hvor vi forklarer, hvorfor at slankepiller muligvis kan være et livsvigtigt alternativ for nogen!
Først og fremmest skal vi gøre os klart, hvad en fedmeoperation er. Der findes flere typer af fedmeoperationer, hvoraf de 3 mest kendte er gastric bypass, gastric banding og gastric sleeving.
Gastric bypass er pt. den mest udbredte fedmeoperation i Danmark. Det er et lettere kompliceret indgreb, der dog klares ved en kikkertoperation. Fedmeoperationen går i al sin enkelthed ud på at ”bypasser” en stor del af mavesækker og den første del af tarmene der kommer efter mavesækken. Et stykke efter mavesækken skærer man tyndtarmen over, og fører den op til og forbinder med den øverste del af mavesækken, som er blevet afsnørret fra resten. Ved denne type fedmeoperation får man så en meget mindre mavesæk, og en kortere tarm. Det er en hvis længde af tolvfingertarm og tyndtarm der bliver bypassed. På denne måde får kroppen også ringere mulighed for at optage fedt og sukker. Problemet med gastric bypass fedmeoperation er, at patienten resten af livet skalhave specielle vitamintilskud, da han/hun ikke har den fornødne tarmkapacitet, til at optage disse fra almindelig mad. Endvidere så betragtes fedmeoperationen pt. som irreversibel, selvom den teoretisk set ikke er. Patienter der får en gastric bypass oplever et vægttab på op mod 75 – 80 % af deres overvægt som direkte følge af operationen. De skal efterfølgende have foretaget adskillige hudreduktioner og statistiskset dør 1 ud af 300 efterfølgende af komplikationer i forbindelse medoperationen.
Gastric Banding er en anden type af fedmeoperation. Operationen er et knapt så dramatisk indgreb som gastric bypass. Det er en operation der foretages endoskopisk – dvs. en kikkertoperation. Gastric banding foregår ved at man indopererer et silikonebånd om den øverste del af mavesækken. Man laver så at sige en indsnævring af den øverste del af mavesækken, således, at føden får meget sværere ved at passere ned i den store mavesæk. Patienten der får foretaget en gastric banding, opnår en meget hurtigere mæthedsfornemmelse, da maden skal bruge længere tid på at passere indsnævringen og finde ned i mavesækken. Spiser patienten alligevel for hurtigt, vil spiserøret blive fyldt op med mad, og det vil udløse opkast og voldsomt ubehag. Flere typer af gastric banding er lavet så smarte at der er placeret en lille pumpe under huden på patienten, så han/hun selv kan justere indsnævringen løbende i forbindelse med måltider. Succesraten med gastric banding må umiddelbart formodes ikke at være særligt høj, eftersom operationen, trods dens simple og relativt ufarlige karakter, ikke er særligt udbredt.
Gastric sleeving er en logisk men alligevel rimelig ineffektiv tilgang til fedme og overspisning. Operationen er irreversibel, og indebærer at man simpelthen opererer mavesækken mindre. Man syer/svejser mavesækken sammen, således at rumindholdet bliver meget mindre, og herefter skæres resten væk. Det er sædvanligvis en dramatisk reduktion af rumfanget. Faktisk opereres mavesækken som regel 90 % mindre. Det vil sige at er din mavesæk normalt 1 L , så opereres den ned til en størrelse på 100 ml. En anden fordel ved denne type operation er, at indersiden af mavesækken udskiller et hormon, der hedder ghrelin. Ghrelin øger sultfornemmelsen og trangentil at spise. Når mavesækken så opereres mindre, kommer man ad den vej til, at føle sig mindre sulten. Man skulle så tro at problemet ville være løst. Patienten kan jo umuligt spise de samme store måltider, da han jo vil blive meget hurtigere mæt. Desværre forholder det sig ikke således. Svært overvægtige mennesker har en tendens til at kunne overspise i en sådan grad at de udvider deres egen mavesæk. De er ignorente over for de fornemmelser, der siger at nu er mavesækken fyldt. En fedmeopereret patient der har fået foretaget en gastric sleeving operation, vil derfor løbende over en længere periode udvide sin mavesæk igen, til tidligere størrelse, ved ganske simpelt at sætte den under stræk – indefra! Skrækeksemplerne beskriver også tilfælde hvor patienter der har gennemgået en gastric sleeving fedmeoperation, spiser så voldsomt inden deres ”sammensyede” mave er groet ordentligt sammen, således at denne syning springer op, og mad og mavesyre falder ud mellem indvoldene med fatale følger.
Ud over de tre ovennævnte operationer, så findes der også et væld af andre tiltag, men det er de færreste der er særligt udbredte i Danmark. I stil med gastric sleeving, finder vi en fedmeoperation, hvor man spænder et net rundt om mavesækken, og med dette spænder man mavesækken ind, således at rumindholdet bliver mindre. De typer af net der har været på markedet har vist sig at være uholdbare, da de fedmeopererede har formået at spise, så nettet enten er udvidet eller sprunget. Endvidere er der også det aspekt, at nogle svært overvægtige ikke spiser kæmpeportioner, men til gengæld spiser småt, men hele tiden. På den måde får de indtaget store mængder kalorier hen over dagen, uden at de kommer til at føle sig mætte.
Et af de nyeste tiltag i fedmeoperationer er indsættelse af en maveballon med saltvand direkte i mavesækken. Ballonen er lavet af silikone, og minder allermest om et kondom. Fordelen er at der ingen egentlig operation skal til. Ballonen kan indsættes gennem spiserøret, og når den ligger i mavesækken, så bliver den fyldt op med saltvand til ønsket størrelse, og lukkes herefter til. Skulle ballonen briste, så er saltvandet en fysiologisk ufarlig opløsning, og ballonen passerer let mave/tarm kanalen, og ryger ud ved toiletbesøg. Patienten vil ved denne operation føle en del kvalme og ubehag i starten efter operationen. Naturligvis giver den tidlig mæthedsfornemmelse, og trangen til at spise mindskes herfor. Holdbarheden og effekten af denne type operation kendes endnu ikke helt, men det vil tiden vise.
Slankepiller vs. Fedmeoperation?
Med gennemgang af de gængse fedmeoperationer, så er det på tide at vi kigger tilbage på overskriften. Er slankepiller et alternativ til fedmeoperation, og hvordan pokker kan det overhovedet retfærdiggøre en hel artikel? For at starte konkret: Sagen er den, at en svært overvægtig patient altid har et psykologisk aspekt ind over sin fedme. Men hvad kom først – hønen eller ægget? Fedmen eller den psykiske skavank? Rent empirisk så er der noget der tyder på at fedmen kom først. De fleste individer er et produkt af de miljø de er opvokset i. Dermed ikke sagt at har man tynde forældre så bliver man også selv tynd. Man kan være vokset op i en ”fed” familie, eller man kan være vokset op med et par forældre der har ydet et passivt fysisk omsorgssvigt. Det vil sige det har ladet stå til, mens barnet har forædt sig i slik og søde sager. Tilfældet kan også være at forældrene har haft en meget ukonstruktiv tilgang til det at vise kærlighed og omsorg, og at denne er sket gennem fodring med diverse søde sager.
Sagen er at når man først er blevet fed, så ændres ens selvbillede. Man bliver langsomt klar over, at man falder uden for idealet. Man er ikke så attraktiv, og den illusion, at man er verdens dejligst – selvfølgelig bibragt af ens forældre, den blegner ligeså langsom, når man begynder at blive vraget af det modsatte køn, til fordel for mere attraktive emner. Selvværdet falder så at sige. Den onde cirkel sluttes første gang en slankekur slår fejl. Nederlaget virker som et ”positivt feedback”, og man bliver bekræftet i sin mangel på ryggrad. Her er det så at hjernens primitive forsvarsmekanismer slår til. Millioner år gamle urinstinkter træder i kraft. Trangen til at spise! Specielt sukker frigiver stoffer som dopamin , og kort tid efter at misbruget er startet så har hjernen udviklet hypersensitive dopamin receptorer – der gør afvænning næsten umuligt. Et enkelt tilbagefald og man er afhængig igen. Når et menneske siger: ”Jeg kan ikke tabe mig – jeg har prøvet alt”. Så er det faktisk værd at lytte. Individet der snakker, er desperat – han eller hun kæmper en usynlig kamp – en kamp mod urinstinkterne, der er lokaliseret i den bagerste del af hjernen, også kaldet reptilhjernen. Den del af hjernen, der siger ”tag dig dog sammen”, er i langt de fleste tilfælde udelukkende kulturelt betinget – og de kulturelle drivkræfter er en uholdbar illusion i kontrast til menneskets sande natur.
Man kan ikke bare tage sig sammen til at tabe sig, hvis der er psykologiske motiver indblandet. Det kræver kognitiv ekstern hjælp fra venner, familie og partner – måske endda en psykolog. Endvidere så kræver det så mange ressourcer, at man bliver nødt til at gøre plads i sit liv. Det kan være, man for en tid skal søge om at gå ned på deltid, droppe de ugentlige kortaftener, lade haven passe sig selv og måske søge aflastning til børnene hos bedsteforældre 1-2 gange i ugen. En psykisk knækket person med lavt selvværd har ikke uanede ressourcer, og derfor er det nødvendigt at frigøre nogen.
En fedmeoperation er dog at kaste håndklædet i ringen. Man får gennem denne lavet et indgreb, der svaret til at sige: ”Jeg magter ikke det her selv – så lad nogen andre klare det for mig”. Det vi sige at man giver op. Den store forskel på slankepiller og fedmeoperation er, at slankepiller er en support til en livsstilsomlægning kontra fedmeoperationen, der er en ændring af din fysiologi, med risiko for komplikationer og endda døden som følge. Typisk ses det at folk der vælger at få foretaget en fedmeoperation, får endnu mindre selvværd, da de må tillægge hele deres vægttab til operationen – ikke dem selv. Nogen formår selvfølgelig at tabe sig ekstra ved samtidig kostomlægning, men det er fåtallet. Der er en grund til at man sige fedmeopererede højest kommer af med 80 % af deres overvægt.
80 % er ikke acceptabelt når 100 % er målet. 100 % kvit med overvægten er lig med en enorm genoprejsning og stolthed. Selvværdet vil stige til uanede højder, således at andre udfordringer i livet tackles nemmere. Der findes slankepiller der kan være en god support under en diæt, men det er DIG der skal gennemgå en livsstilsomlægning – det er ikke et job, der skal udføres af nogen slankepiller. En diæt og livsstilomlægning kan du læse meget mere om på denne side. Ligeledes kan du finde information om effektive slankepiller der virker.
No related posts.
Forskning i overvægt og slankemidler, Info om vægttab og slankekure, Information om slankepiller



[...] rundt om på nettet, om hvordan jeg kommer de overflødige kg til livs. Jeg har selv overvejet en fedmeoperation, som jeg har smidt et lille link til. Endvidere, så tænker jeg om slankepiller kunne være en vej [...]
[...] er blevet finansieret af en af producenterne bag gastrisk banding, en fedmeoperation du også vil kunne læse om her på [...]
[...] jeres mål, med og uden slankepiller. Vi hører meget gerne fra folk der evt. har fået foretaget fedmeoperation såsom gastric bypass, gastric banding eller gastric sleeving. Endvidere så vil vi gerne høre [...]
[...] * Forskellige slankekure behandlingsformer som ”lav-kalorie diæt” (LCD) og ”meget lav-kalorie diæt” (VLCD) * Regelmæssig fysisk aktivitet * Adfærdsterapi * Medicinsk behandling * Kirurgi “fedmeoperation” [...]
Rigtig god og tankevækkende artikel. Jeg var meget tæt på at få lavet en gastric bypass forrige år, men heldigvis fandt jeg et alternativ i tyskland. Fik indsat den ballon i mavesækken, hvilken gjorde jeg har tabt mig 45 kg siden. Den er fjernet igen, og jeg har opnået en impulskontrol der gør at jeg kan leve sundt.